Råvarer hos Juice Stop

Juice

Hos Juice Stop synes vi, at du skal drikke din juice friskpresset, fordi den indeholder mere smag end den langtidsholdbare juice, du kan købe på karton. Vores mål er altid at kunne tilbyde vores kunder frisk juice. Derfor bruger vi udelukkende friske frugter og grønsager, som presses og blendes, i det øjeblik du bestiller en juice hos os.

Sandwich

I Juice Stop har vi et bredt udvalg af sandwich, der alle fås i både kolde og varme versioner. Fyldet i vores kolde sandwich varierer fra dag til dag, og sandwichbollerne er hjemmelavede og nybagte. De kolde sandwich er lækre og lige til at tage med eller nyde i vores vindueskarm. Du har også mulighed for at købe en af vores nybagte boller uden fyld. Vores varme sandwich laves i det øjeblik, du bestiller dem og lunes, mens du venter – men de er værd at vente på.

Salat

Salaten i Juice Stop tager udgangspunkt i årstiderne og varierer fra dag til dag. Den er altid vegetarisk og fyldt med både lækre friske grønsager og frugter og vendt i hjemmelavet pesto. Vi tilstræber at sammensætte salaterne, så du ved en portion får dækket en stor del af dit daglige behov for frugt og grønt. Du har også mulighed for at nyde en af vores lækre nybagte boller sammen med din salat.

Kaffe

I Juice Stop tager vi vores kaffebrygning alvorligt. Det er vigtigt for os, at du får en god kaffeoplevelse. For at sikre dette anvender vi en espressomaskine af høj kvalitet, der sikrer dig en god crema og en perfekt steamet mælk. Vi anvender udelukkende økologisk kaffe, der er rund og mild i smagen. Du kan få din kaffe med både økologisk minimælk og soyamælk.

Te

Vi har et stort udvalg af økologisk te og tilbyder endvidere te i flere forskellige varianter.